Okay Kaya

I den seneste tid, er der landet en håndfuld rigtig interessante nye sangerinder på mit bord, og begejstringen herfra er til at mærke.

En af dem, der har gjort størst indtryk på, er den New York residerende nordmand Okay Kaya, hvis track “I’m Stupid (But I Love You) ligger som frontløber til at blive årets repeat på It’s Not Fashion.

Okay Kaya har endnu ikke føjet så meget til diskografien, men på de få numre, jeg har kunnet støve op, viser hun spændende folk-pop takter med en på en og samme tid sart og rusten vokal og dybsindige slæbende melodier.