Yuma X

Jeg ved faktisk ikke så meget om Yuma X, udover at duoen udgøres af Lucy & Jake fra Australien. Men en ting ved jeg, og det er at deres soulede og beattunge elektroniske produktioner oser af potentiale. Jeg faldt tilfældigt over deres track “Swimming Pool” i sommer og har ventet utålmodigt på mere lyd fra dem. I denne uge offentliggjorde de så nummeret “Matchstick”, og det var bestemt ventetiden værd.