Jeg danser til

Det er så ikke helt rigtig, for jeg danser faktisk ikke. Men når foråret så småt begynder at vise sit smukke ansigt, stamper jeg oftere foden i gulvet og bobber lidt mere med hovedet end ellers.

Når solen endelig strækker sine arme hvert år, er der specielt to sange som roterer på repeat i mine høretelefoner. En af sen 80ernes mest sexede! Sangen der fik pigehjerter i omdrejninger og skabte begejstring i drengenes bukser, Chris Isaaks ‘Wicked Game’ og en af mine absolutte all (new) time favorites, ‘The Balcony’, leveret af danske The Rumour Said Fire.

Begge sange giver mig en lykkefølelse og får mig til at nynne højt, klappe ivrigt på cykelstyret og usandsynlig meget lyst til at tromme dem, foran mig i bussen, på hovedet (det er endnu ikke sket, men jeg kan ikke love, at det ikke bliver dit hoved, jeg laver en solo på i den nærmeste fremtid).

Jeg ved ikke, om disse skønne melodier får det samme frem i jer, men lyt og let loose!

Happy spring